I Danmark er der lang tradition for, at det at være barn har værdi i sig selv, og dette børnesyn præger i allerhøjeste grad den måde vi i Danmark laver børnehave på. Vores formål og daglige virke står på to ben: Dels er det vores opgave at forberede børnene på at blive parate til deres kommende skoleliv og til i sidste ende at blive kompetente voksne mennesker, og dels er det samtidig vores opgave at have blik for, at børn, mens de er børn, har ret til at være netop dét.

Børn har ret til at lege, more sig, udvikle sig og afprøve sig selv – børn har ret til at være forskellige og til at udvikle sig i forskellige tempi. Børn har ret til daglige rammer, der er præget af nærhed, omsorg, tryghed, stimuli, udfordring, anerkendelse, fællesskab og respektfuld sameksistens - alt sammen for at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, som er de fire grundpiller for vores praksis.

Trivsel

Det er ikke uden grund, at børnenes trivsel italesættes som det første af de fire grundlæggende elementer i vores praksis; for uden trivsel er forudsætningen for de øvrige elementer ikke til stede.

Børn skal trives for at kunne udvikle sig – derfor er vores arbejde med at skabe omsorgsfulde rammer med tydelige og nærværende voksne så vigtig. Børnene i Brumbazzen skal kunne lide at være her, de skal kende deres voksne godt, og de skal føle sig fuldstændig trygge ved, at vi for en stund låner omsorgsforpligtelsen fra deres forældre. Derfor taler vi meget med vores børn i Brumbazzen – vi pjatter og fjoller, trøster, vejleder, stiller krav, lytter, stiller spørgsmål og finder svar. Vi gør os umage for at møde det enkelte barn lige præcis dér, hvor det er, men skubber også nænsomt på for sammen med barnet at udforske og til sidst mestre nærmeste udviklingszone.

Allerede fra barnet møder ind om morgenen, møder vi det opmærksomt med et hej og et tilbud om samtale – i Brumbazzen kender vi vores familier godt og bruger løbende denne viden aktivt. Ved f.eks. om morgenen at spørge ind til hvordan turen med mormor til skøjtebanen gik i går efter børnehave, eller om det gik som det skulle hos frisøren osv., fletter vi barnets daginstitutionsliv sammen med dets øvrige liv og gør dermed overgangen fra hjemme til ude lettere. Barnet føler sig set og bemærket, og dagen er allerede kommet godt fra start. Vi har fokus på alle børns trivsel hele dagen ved at være nærværende og deltagende omkring børnene.

Læring

Mennesker lærer hele livet – og især som børn er der rigtigt meget at lære. I Danmark har der i mange år været tradition for, at vi gemmer den systematiserede undervisning i bogstaver, læsning og matematik, til børnene starter i skole – og det gør man relativt sent i livet i Danmark ift. andre lande. Børns læring i daginstitutionsalderen er umådelig vigtig for, hvordan de senere er i stand til at gå livet i møde og til at kunne modtage undervisning i forskellige fag i skolen.

For børn på den alder de har, mens de er hos os i Brumbazzen, handler læring om deres kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. Vi anser det således ikke for særligt relevant om barnet kan stave til svære ord eller tælle til 100, men fokuserer mere på barnets evne til at kunne mærke sig selv i sammenhæng med dets omgivelser, at kunne navigere i sine følelser, at kunne se andres perspektiv og handle derefter, at vide hvad der skal gøres, når kroppen f.eks. signalerer, at den fryser, at være nysgerrig på omverdenens sammenhænge og at kunne turde at sætte sig selv på spil.

Læring i en pædagogisk sammenhæng forstås bredt, og det er vigtigt at forstå, at læring sådan set er til stede hele tiden – læring sker fx gennem barnets leg, i barnets relationer, i de planlagte aktiviteter der foregår i daginstitutionen, når vi er på tur i naturen, når barnet udfordres, i dagens rutinesituationer. Sådan set er det alt, der møder et barn i løbet af en dag, der kan bidrage med læring – i allerhøjeste grad når det kobles med kommunikation, udveksling og sociale interaktioner i et miljø, som inspirerer til at være prøvende og nysgerrig, famlende og fantasifuld.

Denne brede forståelse af at læring som sådan potentielt er til stede i alle situationer – bredt formuleret som vores pædagogiske læringsmiljø - stiller krav til vores pædagogiske bevidsthed; der bor læring i at hjælpe et barn i tøjet, inden vi skal ud – at italesætte hvad vi gør med de enkelte tøjgenstande, hvorfor de skal på, og hvorfor det egentlig er, at det regner i dag. Der bor læring i at spise frokost sammen – at italesætte hvad det er, vi spiser, hvorfor vi mon gør det, at måltidet indtages bedst i et socialt rum, der er bygget af gensidig respekt for hinanden. Der bor læring i at blive uvenner med sin bedste ven – at italesætte hvad der egentlig skete, og hvorfor mon reaktionerne kom, at se tingene fra andres perspektiv og måske lande på et løsningsforslag. Der bor læring i at deltage i et planlagt rytmikforløb med en forudbestemt gruppe af børn – at italesætte hvordan vi sammen får det hele til at gå op i en højere enhed, at være fælles om at give og modtage gode oplevelser, at mærke hvordan musikken kildrer i kroppen.

Udvikling og dannelse

Udviklingsteori har altid været et grundlæggende fundament for pædagogisk praksis i den danske småbørnspædagogik, og det er stadig tilfældet; vi anskuer og bidrager til børnenes motoriske udvikling, fra de kan kravle, til de kan gå og siden løbe og hinke og hoppe og bevæge sig med lukkede øjne. Børn er til stadighed på opdagelsesrejse i deres sanseapparat, og i vores pædagogiske hverdagspraksis hjælper vi hele tiden børnene med at forstå deres kropslige signaler og at udforske det næste mestringsniveau. De tre primære grundmotoriske sanser er på arbejde hele tiden hos os alle, men for børn er der stadig ukendt terræn og ting, der skal afprøves.

Den vestibulære sans er på arbejde, når vi bevæger os, når vi skal sidde, når vi skal balancere, når vi skal hinke, når vi skal gå og løbe – og stimuleres som sådan hele tiden, men også i voksenstyret aktiviteter som f.eks. en time med rytmik.

Den taktile sans er på arbejde, når vi mærker berøring, kulde eller varme, når vi mærker, om noget er blødt eller hårdt. Denne sans stimuleres som sådan også hele tiden og er samtidig noget, vi løbende naturligt italesætter ved f.eks. at sige ”…uuuh, kan du mærke den er kold?” – sådan får barnet skabt en sammenhæng mellem den kropslige/sanselige følelse af noget og en sprogliggjort begrebsverden.

Den kinæstetiske sans er på arbejde, når vi bevæger vores muskler og lærer hvor meget muskelkraft vi f.eks. skal lægge i armen for at løfte en liter mælk, hoppe fra A til B eller skubbe en gynge. Også denne sans stimuleres som sådan hele tiden og kan også trænes ved fokuserede aktiviteter som f.eks. en cykeltur, forhindringsbane osv.
Vi forholder os ligeledes til børnenes sproglige udvikling, både hvad angår begrebsverden, sætningskonstruktion, motoriske talevanskeligheder osv. og øver helt naturligt på daglig basis sprog med børnene i vores almindelig samvær med hinanden.

Alle disse sanser og ”kropslige” igangværende udviklinger på sprog osv., går hånd i hånd med det vi i pædagogisk teori kalder for dannelse.

Dannelse er også udvikling, men mere en udvikling af barnets livsduelighed. Vores pædagogiske læringsmiljø skaber rammer, der fremmer børnenes oplevelse af meningsfulde relationer med voksne og andre børn, der placerer dem selv som en del af noget større. I de fællesskaber, som eksisterer i Brumbazzen, øver børnene sig på grundlæggende erfaringer med at indgå i, høre til og navigere i disse og får en grundlæggende forståelse for demokrati og demokratiske processer.

Det pædagogiske læringsmiljø, som fællesskabet byder på, giver børnene mulighed for at øve sig på konflikthåndtering, at kunne sætte sig i andres sted, at vente på tur og at have evne til at håndtere modgang og udfordringer.